Adskillige mennesker frygtes dræbt og op mod 30 meldes sårede efter et større harmonikasammenstød på en motorvej i Somerset i det sydvestlige England, rapporterer Sky News.
20 personbiler og seks lastvogne er involveret i den blodige trafikulykke, der fandt sted fredag aften omkring klokken 20.30, lyder det.
- Der er meldinger om 25 til 30 sårede, 10 menes at være i livsfare, og det meldes også, at mennesker har mistet livet, oplyser en talsmand fra det britiske politi.
Tv-billeder fra ulykkesstedet viser utallige køretøjer, der står i flammer, samt stumper og stykker af bilerne, der ligger spredt ud over vejen.
Øjenvidner beretter om eksplosioner og sort røg, der stiger til vejrs.
En talsmand fra brandvæsnet i Somerset beskriver trafikulykken som "den værste vejkollision, som nogen kan huske".
- Der er så mange køretøjer involveret, tilføjer han.
Mindst fire mennesker, som var fanget inden i deres biler, er blevet skåret fri af brandvæsnet, lyder det.
Årsagen til ulykken er endnu uklar. Vind-, vejr- vejforholdene beskrives dog som "vanskelige", da kollisionen indtraf.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde