27 dræbt i blodig optakt til valget i Irak
En serie angreb og selvmordsbomber har mandag dræbt 27 irakiske soldater og politifolk, mens de var i gang med stemme ved det første valg, siden amerikanerne trak sig ud landet.
En vejsidebombe i det nordlige sårede desuden seks irakiske journalister i nærheden af byen Mosul.
Soldater og politifolk stemmer på forhånd, inden selve valget finder sted onsdag, og mandagens bomber stiller spørgsmålstegn ved, hvor godt sikkerhedsstyrkerne er rustet til at beskytte vælgerne.
Syv selvmordsangreb var rettet mod valglokaler i Bagdad og byer nord for hovedstaden, mens flere vejsidebomber ramte militære køretøjer.
I Mosul blev seks irakiske journalister såret, da et militære køretøj, de var passager i, blev ramt af en vejsidebombe.
Ved et valglokale i den østlige del af hovedstaden Bagdad blev mindst syv politifolk dræbt, da en attentatmand udløste et bælte med sprængstof. 15 personer blev såret ved det angreb, oplyser lokale myndigheder.
Militante sunnimuslimer menes at stå bag.
Der er stor vrede i landets sunnimuslimske befolkning over, at den shiamuslimske premierminister, Nuri al-Maliki, udelukker dem fra regeringen.
Sunnimuslimske grupper med tilknytning til terrornetværket al-Qaeda har i månedsvis stået bag blodige angreb på landets sikkerhedsstyrker og civile shiamuslimer.
Næsten 3000 har mistet livet inden for de seneste måneder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde