Redningsmandskab kæmper desperat for at nå ind til mindst 27 savnede kulminearbejdere i New Zealand, efter at en eksplosion fredag har rystet den underjordiske mine.
Eksplosionen kan have ødelagt minens ventilationssystem, og der er frygt for endnu en eksplosion. Men myndighederne siger, at den nylige redningsaktion af 33 minearbejdere i Chile indgiver dem håb.
To minearbejdere har overlevet eksplosionen i minen, men der har ikke været nogen kontakt med andre, som var under jorden, da eksplosionen skete, fortæller Peter Whittall, der er direktør i mineselskabet Pike River Coal.
- Vi har indtil nu ikke haft nogen kommunikation med andre, der er under jorden, understreger han.
Et specialisthold er sendt til minen, men det kan ikke sendes ned i minen, da der er frygt for, at udsivende gasser kan udløse nye eksplosioner.
- Man ved ikke, hvad der udløste eksplosionen, så de ville bringe andre i fare, hvis de bare går derned, siger en talskvinde for politiet, Barbara Dunn, til Radio New Zealands radio,
De savnede minearbejderes familier og pårørende er begyndt at samles ved minen, oplyser lokale medier.
Borgmesteren i Grey District, Tony Kokshoor, siger, at redningsindsatsen er vanskelig og kan vare dage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde