27 turister til sygehuset efter flydrama
27 personer måtte sendes til undersøgelse på sygehuset, efter der opstod brand i et charterfly på startbanen i den tyrkiske ferieby Antalya.
To af passagererne brækkede et ben i den tumult og panik der opstod, da flyet skulle evakueres, oplyser kommunikationschef Can Daglioglu fra flyselskabet Corendon Airlines til netavisen VG.
En tredje fik en skade i skulderen, som krævede lægebehandling, mens flere andre blev røgforgiftet, skriver nyhedsbureauet AFP.
Størstedelen af de passagerer, der blev sendt på skadestuen, skulle undersøges for røgskader.
Flyet var rullet ud på startbanen og skulle til at sætte kurs mod Norge, da der opstod brand i kabinen. Størstedelen af passagererne var nordmænd.
Der var i alt 189 passagerer og en besætning på syv personer om bord på flyet.
Passagerer har fortalt til norske medier, at piloterne og den øvrige besætning flygtede ud af flyet, inden passagererne havde forladt den røgfyldte kabine.
Branden opstod i cockpittet på en Boeing 737-800 fra det tyrkiske flyselskab Corendon Airlines, kort inden det skulle lette fra Antalya med kurs mod Trondheim i Norge.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker