28-årig model bliver ny kommunikationschef for Trump
Hope Hicks, der her forlader præsidentens fly, Air Force One, er blevet fastansat i stillingen som kommunikationschef for Trump. Foto: /ritzau/AP/Carolyn Kaster
/ritzau/AP/Carolyn Kaster
Hope Hicks er den tredje kommunikationschef i Det Hvide Hus i løbet af otte måneder.
Det Hvide Hus har udnævnt den 28-årige Hope Hicks til den indflydelsesrige post som kommunikationschef.
Det bekræfter Sarah Huckabee Sanders, der er talsperson for Det Hvide Hus.
Hicks har i de seneste uger arbejdet som midlertidig kommunikationschef for den amerikanske præsident, Donald Trump, men nu er stillingen blevet fast.
Den tidligere model og pr-konsulent er tæt på Trump-familien og har været rådgiver for Donald Trumps datter Ivanka.
Hicks var desuden talsperson for Trump under valgkampen. Det var hendes første job inden for det politiske liv.
Hun er den tredje kommunikationschef i Det Hvide Hus i løbet af otte måneder.
Den seneste, Anthony Scaramucci, sad på posten i mindre end to uger, inden han blev fyret i juli.
Scaramucci var angiveligt årsagen til, at talsmand Sean Spicer, som var meget synlig i præsidentens første måneder på posten, er ude af Det Hvide Hus.
Også den tidligere stabschef Reince Priebus der blev fyret, blev øjensynligt fjernet af Scaramucci. Men snart efter var den farverige erhvervsmand selv fortid i Det Hvide Hus.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde