28 dræbt i nye sammenstød i Myanmar
Betjente i Rakhine-delstaten i den nordlige del af Myanmar patruljerer langs grænsen til Bangladesh. Området har været præget af uro, siden der kom meldinger frem om drab og voldtægt, som soldater angiveligt stod bag. (Arkivfoto) Foto: AP/Thein Zaw
AP/Thein Zaw
Volden er blusset op i en urolig region af Myanmar. Søndag melder militæret om 28 dræbte oprørere.
Mindst 28 oprørere er søndag dræbt i sammenstød i Rakhine-delstaten i det vestlige Myanmar, oplyser landets militær.
I en meddelelse siger militæret, at 22 personer bevæbnet med sværd angreb soldater tæt ved landsbyen Dar Gyi Zar, hvorpå soldaterne dræbte dem.
Yderligere seks oprørere blev dræbt i sammenstød i andre dele af regionen.
Militæret har afspærret store dele af regionen og giver ikke tilladelse til, at journalister rejser ind i de urolige områder, så det er ikke muligt at få bekræftet oplysningerne fra anden side.
Sammenstødene er de mest alvorlige i regionen, siden den seneste bølge af uroligheder brød ud i sidste måned efter drabet på to grænsevagter.
Siden da er i alt ni politifolk blevet dræbt i overraskelsesangreb mod grænseposter.
Den nordlige del af Rakhine-delstaten har været præget af uroligheder siden sidste måned.
Menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch siger, at der er meldinger om, at soldater har dræbt og voldtaget ofre i området.
Krisen og meldingerne om grove menneskeretskrænkelser i den nordlige del af Rakhine-regionen har sat fornyet fokus på området, der er hjemsted for Myanmars undertrykte rohingya-minoritet.
Den store sikkerhedsindsats i regionen får det internationale samfund til at rette fornyet fokus på Myanmars nye civile regering, der har Aung San Suu Kyi som frontfigur.
Urolighederne har rejst spørgsmål om, hvorvidt hendes regering har fuld kontrol over hæren.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde