29-årig tv-kok dør under rekordvarmt maraton i London
En 29-årig kok, som var kendt fra et britisk tv-show, døde under søndagens usædvanligt varme maraton i London, skriver flere britiske medier heriblandt The Independent. Foto: Scanpix/Niklas Halle''n
Scanpix/Niklas Halle''n
Tusindvis af løbere deltog i det varmeste London Marathon nogensinde, og en 29-årig brite døde undervejs.
Den 29-årige kok Matt Campbell, som var kendt fra et britisk tv-show, døde under søndagens usædvanligt varme maraton i London, skriver flere britiske medier heriblandt The Independent.
Manden, som tidligere havde gennemført maraton, mistede bevidstheden efter 36 kilometers løb. Det fremgår ikke, hvad løberen døde af.
Det var 23,5 grader celsius, da titusindvis af løbere gennemførte London Marathon, og det var den varmeste udgave af løbet til dato.
Matt Campbell, som for nylig gennemførte et maraton i Manchester, modtog straks hjælp, da han faldt om på gaden.
Han døde senere på hospitalet, meddeler arrangøren Virgin Money.
- Matt havde valgt velgørenhed - Brathayfonden - som inspirerer udsatte unge til at træffe positive valg i livet. Alle i organisationen bag London Marathon ønsker at udtrykke dybfølte kondolencer til Matts familie og venner, skriver Virgin Money.
Matt Campbell har deltaget i tv-konkurrencen MasterChef, og han var derfor kendt af mange briter.
Han var i øjeblikket i gang med en turné rundt i Storbritannien.
Umiddelbart før maratonløbet havde han offentliggjort et billede af sig selv på sociale medier, hvor han skrev: Lad os gøre det!
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde