Den 23. september stillede Michael Finton en lastbil med et ton sprængstof foran retsbygningen i Springfield i den amerikanske stat Illinois. Derefter sprang han ind i en bil til sin kammerat, og da de var kommet et stykke væk, detonerede han bomben med sin mobiltelefon.
Eller det var, hvad han troede, at han gjorde.
For der var intet sprængstof i bilen, og manden, der kørte ham væk, var ikke som han en utilfreds islamist, men en FBI-agent, der anholdt ham på stedet. Dagen efter blev han fængslet i den samme retsbygning, som han havde forsøgt at sprænge i luften.
Nu er han blevet tiltalt for forsøg på at bruge en masseødelæggelsesvåben mod statens ejendom og for drabsforsøg mod statsansatte - tiltaler, der kan give livsvarigt fængsel.
Anholdelsen af Michael Finton blev kendt samme dag, som en 19-årig jordansk mand forsøgte at sprænge en 60 etager skyskraber i Dallas i luften, og en lufthavnsarbejder blev tiltalt for at planlægge bombesprængninger i New York.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker