30 algeriere er undsluppet fra islamister
30 algeriske ansatte er undsluppet fra gasanlægget i In Aménas i Algeriet, hvor militante islamister har taget gidsler.
Det skriver Algeriets statslige nyhedsbureau APS.
Snesevis af ansatte har siden onsdag morgen været holdt som gidsler af en gruppe med tilknytning til al-Qaeda.
Det algeriske nyhedsbureau oplyser ikke detaljer om, hvordan det lykkedes de 30 ansatte at slippe væk fra gidseltagerne på anlægget, der ligger i den algeriske ørken tæt på grænsen til Libyen.
Tidligere er der kommet oplysninger frem om, at der er omkring 150 lokalt ansatte, som enten befinder sig eller har befundet sig på anlægget.
En større gruppe udlændinge er fortsat tilbageholdt, heriblandt ni nordmænd.
Ifølge nogle af de oplysninger, der er kommet frem, befinder udlændingene sig et andet sted på anlægget end de algeriere, der arbejder på stedet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker