En selvmordsbombe mod et shiamuslimsk optog i den pakistanske storby Karachi har kostet mindst 30 mennesker livet.
Det siger de lokale myndigheder til det britiske nyhedsbureau Reuters. Desuden er snesevis sårede.
- Indtil videre er dødstallet nået op på 30 i forbindelse med selvmordsattentatet, og 63 andre er blevet såret, siger sundhedsministeren for den lokale Sindh-provins, Saghir Ahmed.
- Alle hospitaler i Karachi er erklæret i alarmberedskab og læger gør alt, der står i deres magt, for at redde de sårede. Situationen er grusom, siger han videre.
De pakistanske myndigheder har udstationeret 10.000 medlemmer af politiet og det halvmilitære politi for at afværge netop den slags angreb under den årlige shiitiske Ashura-ceremoni.
Øjenvidner siger, at gerningsmanden pludselig sprang ind i menneskemængden og udløste bomben. Der udbrød brand, som sendte tyk, sort røg op mod himlen og fik folk til at løbe i alle retninger.
Ashura-optoget i Karachi, Pakistans økonomiske centrum, er det største i Pakistan. Ceremonien gennemføres til minde om drabet på imam Hussein i det syvende århundrede.
Bombeangrebet blev foretaget, dagen efter at en selvmordsbombemand søndag sprængte sig selv i luften blandt flere hundrede shiitiske sørgende i den pakistansk kontrollerede del af den omstridte Kashmir-region. Mindst otte mennesker blev dræbt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker