30 er registreret døde med coronavirus i Sverige
Et skilt opfordrer badegæster til at holde afstand ved vandet i Malmø, hvor folk nød det gode weekendvejr. Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Sverige har i alt 5310 døde med coronasmitte. Det totale antal smittede i Sverige er nu på 67.667 personer.
Der er registreret yderligere 30 døde med coronavirus i Sverige.
Dermed er i alt 5310 personer døde med coronavirus, oplyser den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.
Det totale antal smittede i Sverige ligger nu på 67.667 personer.
2423 personer får eller har fået intensiv behandling for Covid-19.
Sverige har langt flere coronadødsfald end de øvrige nordiske lande.
Danmark har meldt om i alt 605 dødsfald, mens Norge har registreret 249. Finland har haft i alt 328 dødsfald blandt patienter med coronasmitte.
Også antallet af indlagte er færre i det øvrige Norden end i Sverige.
Både danske, norske og finske myndigheder har indført rejserestriktioner for Sverige.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har placeret Sverige i samme kategori som blandt andet Aserbajdsjan og Kasakhstan, der anses for at være i en særlig farezone i forbindelse med coronapandemien.
Det er den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, mærkbart irriteret over.
- Der er jo ikke tale om et tiltagende antal smittetilfælde i Sverige, men om et faldende antal, har han sagt til TT.
Tegnell siger, at det er en "total fejl", at WHO har medtaget Sverige på en liste over lande, som er i fare for at blive ramt af en ny bølge af Covid-19.
Han har mange gange betonet, at Sverige i den seneste tid har registreret flere smittetilfælde, fordi langt flere bliver testet.
Den regionale direktør i WHO, Hans Henri Kluge, sagde på et pressemøde i sidste uge, at Sverige var blandt de lande, som er ramt af en betydelig stigning i smitteoverføringer, og som dermed risikerer en ny farlig belastning af sundhedssystemet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker