Omkring 30 malerier, herunder værker af Picasso og Rousseau, til en værdi af omkring en million euro (7,5 millioner kroner), er blevet stjålet fra en privat villa i det sydlige Frankrig, oplyser politiet.
Men en Modigliani, der menes at være en del af de stjålne malerier, er siden blevet fundet, siger politiet i Toulon.
Indbruddet blev opdaget af en opsynsmand torsdag eftermiddag, mens villaens franske ejer var på ferie i Sverige.
Politiet siger, at ejeren er vendt hjem for at lave en opgørelse over sin samling for at kunne fastslå den nøjagtige tab.
Oplysningerne om indbruddet i villaen i La Cadiere d'Azur er fremkommet efter, at en pastel af Degas forsvandt fra Cantini museet i Marseille nytårsaften. Pastellen fra 1877, der er vurderet til seks millioner kroner, havde været udlånt til en udstilling af Orsay museet i Paris.
Maleriet var blevet skruet ned fra væggen, og der var ingen tegn på indbrud, siger politiet og antyder, at gerningsmanden eller -mændene vidste, hvordan man undgår at blive afsløret af museets sikkerhedssystem.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker