30 mennesker meldes dræbt i bombeangreb i Nigeria
Øjenvidner beretter om selvmordsangreb, der har kostet adskillige mennesker livet i det nordøstlige Nigeria.
En markedsplads i byen Jimeta i den nordøstlige del af Nigeria blev torsdag ramme om et blodigt angreb, som ifølge øjenvidner har dræbt cirka 30 mennesker.
Øjenvidner fortæller til Reuters, at en bombe placeret på en trehjulet scooter eksploderede på markedet i staten Adamawa klokken 20 lokal tid.
Få minutter senere dræbte en kvindelig selvmordsbomber to personer ved et checkpoint i byen Maiduguri.
- Vi har bjærget 32 lig, som vi kører hen på to forskellige hospitaler, siger en unavngiven ambulancechauffør for Røde Kors til Reuters over telefonen.
Ingen har taget ansvaret for angrebene, men de minder ifølge Reuters om tidligere angreb udført af den islamistiske bevægelse Boko Haram, som har ført en blodig kampagne i den nordøstlige del af Nigeria med missionen om at oprette en islamisk stat.
Torsdagens bomber er de seneste i en række angreb i løbet af få dage, hvor omtrent 80 personer er blevet dræbt i kølvandet på indsættelsen af landets ny præsident, Muhammadu Buhari.
Så sent som tirsdag mistede 50 mennesker livet, da en bombe ligeledes eksploderede på en travl markedsplads i Maiduguri.
I begyndelsen af 2015 kontrollerede oprørsgruppen Boko Haram et område på størrelse med Belgien, men Nigerias militær melder, at de militante er blevet slået tilbage.
Boko Haram meddelte i marts, at gruppen har sværget troskab til Islamisk Stat, som kontrollerer store områder i Irak og Syrien.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde