30 savnes fortsat efter mudderskred i USA
Antallet af savnede efter det dødbringende mudderskred, der ramte den amerikanske delstat Washington sidste weekend, er natten til søndag blevet sat ned fra 90 til 30 personer.
Dermed er antallet blevet kraftigt nedjusteret fra de 176 personer, som tidligere er meldt savnede.
Myndighederne har hele tiden håbet, at antallet ville falde, da nogle måske er langsomme til at underrette familie og myndigheder om deres situation. En anden mulighed kan være, at ofre optræder to gange på listen.
Mudderskreddet smadrede huse og begravede en tosporet landevej nordøst for storbyen Seattle, da det ramte den lille by Oso med samme kraft som et godstog, lød det.
Indtil videre formodes 28 personer at være blevet dræbt, men det officielle dødstal er i øjeblikket på 18.
Mudderskredet i Washington bliver betegnet som det værste i nyere amerikansk historie. I 2005 mistede 10 mennesker livet, da en bjergskråning gav efter og begravede boliger i Californien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker