Endnu tre tyskere er bukket under for den aggressive tarmbakterie VTEC, og dermed er antallet af døde oppe på 30 i Tyskland. Det oplyser landets sundhedsmyndigheder torsdag.
De seneste omkomne er en 68-årig mand og en 20 årig ung kvinde, der begge døde sent onsdag. Torsdag døde 57-årig mand.
Bakterien har især hærget det nordlige Tyskland, men den 57-årige mand døde i Frankfurt.
Ud over de 30 døde tyskere er en svensk kvinde også omkommet af VTEC.
Endnu er det ikke lykkedes for de tyske myndigheder at spore kilden til udbruddet trods store anstrengelser.
Men bønnespirer fra en økologisk gård i Niedersachsen er under mistanke. Intet er dog bevist, og prøver af bønnespirer fra gården analyseres stadig.
Indtil smittekilden er fundet, anbefaler tyske sundhedsmyndigheder, at forbrugerne holder sig fra rå tomater, agurker og salat fra Nordtyskland.
Tarmbakterien giver diarré og kan føre til nyresvigt, hvilket også har ramt flere af de danske patienter, der er smittet. Ingen af de dem har dog været i livsfare.
Indtil nu er 2800 smittet af VTEC i tilsammen 14 lande - heraf 20 i Danmark.
Den tyske sundhedsminister, Daniel Bahr, udtrykker håb om, at smitten er ved at drive over, efter at antallet af syge blevet væsentligt mindre i de seneste dage.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker