300 anholdt under uroligheder i Hongkong

Politiet i Hongkong skød onsdag med peberkorn mod demonstranter og foretog 300 anholdelser.

Det skete, da tusindvis af mennesker var på gaden for at udtrykke deres vrede over en national sikkerhedslov foreslået af Kina.

Demonstrationen var rettet mod den lovgivende forsamling, som har lovudspillet til behandling. Loven vil blandt andet gøre det forbudt at fornærme eller krænke den kinesiske nationalsang.

Hvis loven vedtages, kan sådanne markeringer af utilfredshed straffes med fængsel i op til tre år og med meget store bøder.

Demokratiforkæmperne anser loven for at være et nyt angreb på ytringsfrihed og et led i Beijings bestræbelser på at gøre Hongkong til en almindelig del af Kina.

- Som hongkongkinesere har vi et moralsk ansvar for at vise respekt for nationalsangen, siger Hongkongs næsthøjeste politiske leder, Matthew Cheung.

Det omstridte lovudspil skal behandles sidste gang den 4. juni. Alting tyder på, at det bliver vedtaget.

Kun en del af repræsentanterne i Hongkongs lovgivende forsamling er demokratisk valgte, og demokratiforkæmperne er i mindretal.

Bygningen med den lovgivende forsamling var onsdag omgivet af politiafspærringer og barrikader, og politi anvendte tåregas og pebersprays for at holde demonstranter på afstand.

- Det er vanskeligt at se, hvordan Hongkong kan forblive et internationalt finanscenter, hvis Kina overtager det, siger Kayleigh McEnany, pressetalskvinde i Det Hvide Hus.

Hun understreger, at det er en advarsel, som kommer direkte fra præsident Donald Trump.

Hongkong blev under en aftale fra 1997 overdraget til Kina på den betingelse, at Hongkong blev oprettet som en særlig region, der har delvist selvstyre efter devisen "ét land - to systemer".

Aftalen løber frem til 2047.

I sommeren og efteråret sidste år samledes store prodemokratiske demonstrationer imod en lov, der kunne gøre det muligt at udlevere mistænkte til Kina og senere som en bredere protest mod det kinesiske styre.

Det resulterede mange gange i voldelige sammenstød.