3000 soldater rykker ud i Rio
Omkring 3000 soldater er sendt på gaderne i en række anløbne kvarterer i Rio de Janeiro i Brasilien.
De skal hjælpe med at sikre, at lokalvalget, hvis første runde finder sted på søndag, kan afholdes ordentligt.
Anden runde af valget er den 28. oktober.
- Målet er at vise hærens støtte til den regionale valgdomstol, sådan at folk kan stemme fredeligt - uden pres fra narkosmuglere eller militser, der støtter visse kandidater, siger Luiz Zveiter fra domstolen.
Næsten 140 millioner brasilianere er registreret som stemmeberettigede ved det landsdækkende valg.
Myndighederne siger, at de 3000 soldater har til opgave at patruljere i 17 kvarterer nær Rio de Janeiros lufthavn. De kaldes "favelas" og udgør tilsammen området Complexo da Mare.
Siden 2008 har sikkerhedsstyrker vristet kontrollen med mange "favelas" fra narkomilitser i forbindelse med kampagnen, der skal gøre Rio de Janeiro klar til verdensmesterskabet i fodbold 2014 og OL to år senere.
Men Complexo da Mare er stadig i narkoforbrydernes vold.
Her opererer adskillige rivaliserende bander.
Mandag rykkede soldater så ud i dele af områdets vestlige zoner, der kontrolleres af militser, som blandt andet også består af korrupte politifolk.
- Vi træffer en række forebyggende tiltag, der blandt andet skal hindre, at stemmebokse fyldes på forhånd, siger Zveiter fra domstolen.
- Det bliver forbudt at bruge mobiltelefoner i stemmelokalerne. Det bliver ikke muligt for en narkoforbryder eller militsmand at få en vælger til at fotografere sin stemmeseddel, tilføjer han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker