30.000 kurdere demonstrerer i Frankfurt mod Erdogan
Tysk politi, siger, at det var en fredlig demonstration, som 30.000 kurdere gennemførte lørdag i Frankfurt i protest mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Her har en gruppe samlet sig foran byens opera. Samtidig blev den kurdiske forårsfest Newroz fejret med kvinder i traditionelle dragter. Foto: AP/Michael Probst
AP/Michael Probst
Kurdere demonstrerer i Frankfurt mod Erdogan og folkeafstemning i Tyrkiet. Nej til diktatur, lyder det.
Cirka 30.000 kurdere mødte lørdag op i den tyske by Frankfurt for at demonstrere mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og næste måneds folkeafstemning i Tyrkiet, som kan give ham meget stor magt.
Det skriver avisen Frankfurter Allgemeine.
- Nej til diktatur - ja til demokrati og frihed, var demonstrationens motto.
Ifølge politiet var det en fredelig demonstration.
Mange bar bannere med billeder af Abdullah Öcalan - den tidligere leder af den i Tyrkiet forbudte organisation PKK. Organisationen står også på EU's terrorliste.
Öcalan har siddet fængslet i Tyrkiet siden 1999.
Tyrkiet fordømmer demonstrationen i Frankfurt og beskylder Tyskland for at støtte terrorisme.
- Vi fordømmer stærkt, at de tyske myndigheder tillader PKK's terrortilhængere at demonstrere, siger Erdogans talsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Erdogan har tidligere udtrykt stor vrede over, at tyrkiske ministre inden for den seneste måned ikke har kunnet tale ved politiske møder i Tyskland for tyrkere med bopæl i landet.
Han har beskyldt Tyskland og også Holland for at benytte sig af nazistiske metoder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned