300.000 vrede catalonierne går i protest i Barcelonas gader
I Barcelonas gader råber folk "ud med besættelsesstyrkerne", og "gaderne vil altid være vores". Foto: /ritzau/AP/Emilio Morenatti
/ritzau/AP/Emilio Morenatti
Catalonierne råber "ud med besættelsesstyrkerne" i Barcelona, hvor der tirsdag er generalstrejke.
Omkring 300.000 mennesker i Barcelona er gået på gaden i protest, skønner politiet i den catalanske hovedstad.
Cataloniere med flag og bannere råber "ud med besættelsesstyrkerne", og "gaderne vil altid være vores".
Der er generalstrejke i Catalonien tirsdag. Den er indkaldt i protest mod det spanske politis hårde adfærd over for vælgere ved søndagens afstemning om løsrivelse.
De fleste fagforeninger har meldt deres deltagelse, skriver El Pais og andre medier.
2,2 millioner mennesker stemte ved folkeafstemningen. Den spanske regering og forfatningsdomstolen havde erklæret den ulovlig.
Ifølge den catalanske regering stemte 90 procent for løsrivelse. Stemmedeltagelsen var 42 procent.
BBC rapporterer, at en lang række sektorer er ramt af generalstrejken, der skal vare en dag.
Cataloniens leder, Carles Puigdemont, siger, han vil holde sit løfte og ensidigt erklære Catalonien uafhængigt.
Ved søndagens uro kom 893 personer til skade i sammenstød med politiet, siger den catalanske regering. Fire måtte indlægges på hospital.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker