Drabet på en politiker i Pakistans største by, Karachi, udløste natten til tirsdag voldsomme uroligheder, der har kostet mindst 31 mennesker livet, oplyser politiet.
Razar Haider fra Mettahida Qaumi bevægelsen, der er en del af koalitionsregeringen i Sindh-provinsen, blev dræbt af skud affyret fra forbipasserende motorcykler.
Likvideringen førte til panik i den myldrende storby med 16 millioner mennesker. Markeder lukkede og gaderne blev tømt, da skyderier kort efter begyndte i flere dele af byen.
- Byens hospitaler har modtaget ligene af mindst 31 mennesker, der var blevet skudt, siger Hamid Parhiar, der er retsmediciner i Sindh-provinsen.
- Ligene blev bragt ind fra forskellige kvarterer i byen. De var alle blevet skudt, siger Hamid Parhiar til nyhedsbureauet AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker