310.000 kyllinger i Japan skal aflives efter fund af H5
I Danmark blev det første tilfælde af fugleinfluenza af typen H5N8 i en fjerkræbesætning bekræftet mandag i sidste uge. Det skete på en gård med ænder i Skibstrup i nærheden af Ålsgårde i Nordsjælland. Foto: Polfoto/Flindt Mogens
Polfoto/Flindt Mogens
På en gård på den japanske vestkyst må 310.000 kyllinger lade livet efter fund af fugleinfluenzaen H5.
Myndighederne i Japan er tirsdag morgen lokal tid begyndt aflivningen af 310.000 kyllinger på en gård på landets vestkyst.
Det sker, efter at fugleinfluenza af typen H5 er blevet påvist i fem fugle på gården, der ligger i byen Sekikawa i Niigata-præfekturet.
Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet dpa.
Embedsmænd fra Niigata oplyser videre, at omkring 40 døde kyllinger blev fundet på gården mandag.
På en gård i Aomori i den nordlige del af præfekturet skal 16.500 ænder ligeledes aflives, efter at nogle af dem mandag blev testet positiv for H5-fugleinfluenza.
I øjeblikket hærger et udbrud af fugleinfluenza også i Danmark og andre nordeuropæiske lande.
Mandag oplyste det franske landbrugsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters, at fugleinfluenza af typen H5N8 er blevet sporet i 20 vildænder i det nordlige Frankrig.
I weekenden blev 190.000 ænder på en gård i landsbyen Biddinghuizen, der ligger cirka 70 kilometer øst for Amsterdam, aflivet som følge af H5N8.
Og i sidste uge blev der opdaget tilfælde af den samme type af fugleinfluenza i Danmark, Finland, Tyskland og Sverige.
Fundene har medført, at hundredtusindvis af henholdsvis høns, ænder og kalkuner har måttet lade livet.
Verdensorganisationen for dyrehelbred, OIE, advarede tidligere i november om, at der forventes flere udbrud af H5N8 i Europa.
Det skyldes vilde fugle, der bærer sygdommen, når de begynder at flyve sydpå for vinteren.
I Danmark blev det første tilfælde af fugleinfluenza i år af typen H5N8 i en fjerkræbesætning bekræftet mandag i sidste uge. Det skete på en gård med ænder i Skibstrup i nærheden af Ålsgårde i Nordsjælland.
Virusset H5N8 har aldrig smittet mennesker.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker