Mindst 32 civile personer blev dræbt efter fredagsbønnen rundt om i Syrien under demonstrationer vendt mod landets leder, Bashar, al-Assad.
Det siger aktivister og menneskeretsgrupper.
Det er det hidtil højeste dødstal på en dag, siden de regeringsfjendtlige demonstrationer tog fart for fire måneder siden.
- Titusinder af demonstranter er på gaden i de vigtigste forretningsområder i Damaskus. Det er første gang, det er sket, siger en aktivist via telefon.
Mindst 14 personer blev dræbt af sikkerhedsstyrkerne i hovedstaden.
Endnu flere demonstrerede i den østlige provins Deir al Zor, hvor rapporter siger, at hen ved 350.000 demonstrerede og råbte slagord mod styret i Damaskus.
- Ned med Assad. Væk med Assad, lød det gaderne i byen Homs, hvor mindst to blev dræbt, og i Deraa, hvor fire blev skudt og dræbt af sikkerhedsstyrker.
Lignende rapporter kommer far andre byer rundt om i landet. Men der er usikkerhed om antallet af omkomne, da ingen udenlandske observatører eller journalister får lov til at komme ind i Syrien.
Sideløbende med de mange demonstrationer planlægger oppositionsgrupper at danne et nyt nationalråd for at koordinere oppositionens aktiviteter. Det sker ved to møder i Istanbul i Tyrkiet og et i Damaskus.
Planen er, at rådet skal bestå af oppositionsfolk, der opholder sig i Syrien, og oppositionsfolk, der lever i eksil.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde