Derudover er mindst 800 huse blevet jævnet med jorden, og der er blevet sat et krisecenter op til de omkring 200 familier, hvis huse er ubeboelige.
Selvom skælvet også rystede landets hovedstad, Mexico City, var skaderne i millionbyen mere begrænsede. Byens borgmester, Marcelo Ebrard, siger, at omkring 250.000 mennesker har været uden vand på grund af ødelagte vandrør.
Mindst 13 mennesker er blevet kvæstet i skælvet - heraf to alvorligt. Der er dog ingen meldinger om dødsofre. Mexico er blevet ramt af omkring 40 skælv siden tirsdag.
Tirsdagens skælv var det kraftigste i Mexico siden 1985, hvor flere tusind mennesker mistede livet.
Skælvet, som målte 7,4 på richterskalaen, fik bygninger i landets hovedstad, Mexico City, til at ryste. Folk i millionbyen strømmede ud i gaderne af frygt for at bygningerne skulle kollapse.
Epicentret for hovedskælvet lå i 18 kilometers dybde 25 kilometer øst for byen Ometepec i den sydlige del af landet, 186 kilometer fra Acapulco.
I første omgang forlød det, at skælvet havde en styrke på 7,9 på richterskalaen, men eksperter har senere nedjusteret det til 7,4.
Mexico bliver ofte ramt af jordskælv, fordi landet ligger ved den såkaldte Ildring. Ildringen bevæger sig som en hestesko fra New Zealand, videre langs Asiens østkyst - over havet til Alaska - og ned langs Nord- og Sydamerikas østkyst.
Langs ringen udløses mindst 80 procent af alle verdens jordskælv. De opstår, når den ene plade bevæger sig ind under den anden.
Det seneste årti har jordskælv krævet mere end 780.000 liv verden over. Det svarer til knap 60 procent af samtlige katastroferelaterede dødsfald globalt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde