33 dræbt i Mexicos narko-krig

En bølge af narko-relaterede drab fejede mandag hen over Mexicos nordlige stater. 33 er dræbt, oplyser myndighederne.

Blandt de døde er otte mennesker, som mandag morgen blev nedslagtet i en bar i byen Ciudad Juarez af to mænd med automatvåben. Det gik først ud over barejeren og hans kone, der blev skudt ned, hvorefter gerningsmændene vendte våbnene mod gæsterne og skød på må og få. Fire meldes alvorligt såret.

Samme eftermiddag blev to unge mænd mejet ned i centrum af Ciudad Juarez. Det er Mexicos mest voldelige by med 1300 drab alene i år.

Et andet massedrab fandt sted i Praxedis 60 kilometer fra Ciudad Juarez. Her trængte stærkt bevæbnede mænd ind i et hus og dræbte seks mennesker.

Næsten 10.000 mennesker er myrdet i Mexico under formodede narko-opgør siden starten af 2008.

Mexicos præsident, Felipe Calderon, har udstationeret 36.000 soldater over hele landet for at slå ned på de ekstremt voldelige narkomafiaer.

/ritzau/AFP

Siden starten af 2008 er næsten 10.000 er dræbt under formodede narko-opgør i Mexico.

Offentliggjort Sidst opdateret