33 migranter mister hver dag livet på havet i forsøg på at nå Spanien
En båd med 156 migranter ankommer til havnen La Restinga på den kanariske ø El Hierro, efter at de er blevet reddet af redningshold. (Arkivfoto). Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Antallet af migranter, der mister livet på vej til Spanien, er højere end nogensinde før. Størstedelen dør på Atlanterhavsruten på vej mod De Kanariske Øer.
Ud af de i alt 5054 dødsfald fra 1. januar til 31. maj er 154 kvinder og 50 mindreårige.
Antallet af omkomne nærmer sig allerede nu det samlede antal ofre for hele sidste år, som lå på 6618.
Det svarer til et dagligt gennemsnit på 18 dødsfald blandt migranter, der forsøgte at nå til Spanien i 2023.
Tallene er beregnet ud fra en analyse af de migrationsruter, som migranterne tog for at komme til Spanien.
Langt de fleste migranter mistede livet på den såkaldte Atlanterhavsrute. De havde kurs mod De Kanariske Øer.
4800 migranter, som rejste fra Marokko, Mauretanien, Senegal og Gambia, døde på ruten ifølge Walking Borders.
Det svarer til 95 procent af dødsfaldene blandt de migranter, der forsøgte at nå frem til Spanien.
Migranter ankommer i en lille båd til havnen La Restinga på den kanariske ø El Hierro. Migrantbådene er ofte overfyldte og i dårlig stand. (Arkivfoto). Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Atlanterhavsruten er dermed den dødeligste rute mellem Afrika og Spanien.
Annonce
Middelhavsruten fra Algeriet til det sydlige Spanien var den næst-dødeligste med 175 dødsfald.
- Vi skal ikke bagatellisere disse tal. Det er ikke kompliceret. Det handler alene om ikke at lade folk dø ved grænsen.
- Vi bør bruge alle midler for at redde deres liv, siger Helena Maleno til AFP.
Sidste år ankom rekordmange illegale migranter til Spaniens kyster: 56.852. Det er en stigning på 82 procent sammenlignet med 2022.
I år er tallene allerede nu langt højere end i samme periode sidste år.
Ved udgangen af maj var 20.854 migranter nået til Spanien ad søvejen.
Langt de fleste migranter forsøger at nå De Kanariske Øer, som ligger ud for Afrikas nordvestlige kyst. Men ruten dertil er den mest risikable grundet kraftige strømme Arkivfoto). Foto: H.bilbao/Ritzau Scanpix
Det er en stigning fra 8812 i samme periode sidste år ifølge det spanske indenrigsministerium.
Spanien er en af hovedindgangene for migranter, der søger et bedre liv i Europa.
Langt de fleste tager den risikable bådrejse for at forsøge at nå De Kanariske Øer, som ligger ud for Afrikas nordvestlige kyst.
Atlanterhavsruten er særlig farlig på grund af stærk strøm.
Annonce
Migranterne rejser i overfyldte både, der ofte er i dårlig stand. Det gør rejsen endnu farligere.
Ofte får de heller ikke nok vand at drikke.
Men ruten er blevet mere og mere populær på grund af øget opmærksomhed på Middelhavet.
På det nærmeste punkt fra Afrikas kyst ligger De Kanariske Øer 100 kilometer ude i havet.
Mange migranter har i forvejen rejst langt.
De er rejst ud til kysten fra lande, der ligger sydligere i Afrika - blandt andet Mauretanien. Der kommer i stigende grad også migranter fra lande endnu længere sydpå som Gambia og Senegal.
De ligger omkring 1.500 kilometer fra de spanske øer.
Ifølge migrationsekspert og journalist Txema Santana er der politiske og økonomiske ingredienser til en "perfekt storm" i Vestafrika.
- Som sandsynligvis vil føre til flere masseankomster til De Kanariske Øer i den kommende sommer- og efterårssæson, siger hun til Reuters.
/ritzau/
Migranter til Sydeuropa
* Frem til den 13. juni er der i alt ankommet 69.739 migranter over Middelhavet til Spanien, Italien, Grækenland, Cypern og Malta i løbet af 2024.
* Heraf er 66.369 ankommet ad søveje.
* I samme periode er 629 migranter forsvundet eller omkommet i forsøget på at nå Europa via Middelhavet.
* I hele 2023 ankom der 270.180 migranter til Europa over Middelhavet. 4110 enten omkom eller forsvandt.
Kilder: FN's flygtningeorganisation, UNHCR.
/ritzau/
Migranter til Spanien
* 20.854 migranter ankom fra 1. januar til 31. maj i år til Spanien. Af dem ankom 16.500 til De Kanariske Øer over Atlanterhavet fra Afrika.
* 5054 migranter har mistet livet på vej mod Spanien fra 1. januar til 31. maj i år.
* På Atlanterhavsruten mistede 4800 migranter i samme periode livet. Det er dermed den dødeligste rute mellem Afrika og Spanien.
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik