34 newyorkere mistede livet i superstorm
Antallet af ofre for superstormen Sandys hærgen i storbyen New York er steget igen, fra 24 til 34, oplyser politiet i byen.
Det betyder, at der er mindst 82 ofre i de 15 amerikanske stater, der blev ramt af det voldsomme uvejr, viser opgørelser i amerikanske medier.
Når Canada og Caribien tælles med, har Sandy krævet i alt 154 menneskeliv.
I Caribien blev særligt Haiti og Cuba hårdt ramt.
Størstedelen af dødsofrene i New York er omkommet på grund af træer, der er faldet ned i deres biler eller huse, da stormen hamrede løs mod millionbyen.
Andre druknede som følge af oversvømmelser eller blev dræbt af elektrisk stød efter at have sat foden i vand, som knækkede elektriske kabler var faldet ned i.
Sandy ramte østkysten natten til tirsdag dansk tid med voldsomme vindstød, der bragte enorme vandmasser med sig ind i dele af New York City.
Stormen forårsagede omfattende strømafbrydelser og har mørkelagt store dele af det sydlige Manhattan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker