343 migranter efterladt i lastvogn på motorvej i Mexico
De mere end 300 migranter sidder uden for lastvognen, efter at de blev opdaget af de mexicanske myndigheder. Foto: Mexico''s National Migration Inst/Reuters
Blandt efterladte migranter fra Sydamerika var 103 uledsagede børn, oplyser myndighederne i Mexico.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Myndighederne i Mexico har fundet 343 migranter i en efterladt lastvognstrailer ved en motorvej i den mexicanske delstat Veracruz.
Det oplyser regeringen i Mexico ifølge Reuters mandag.
Blandt migranterne var 103 uledsagede børn. De kommer primært fra Guatemala og vil blive overført til Veracruz' familieplejesystem.
Derudover var der i lastvognen 212 voksne, der rejste alene fra Guatemala, Honduras, El Salvador og Ecuador.
De resterende 28 personer befandt sig i traileren sammen med deres familier.
Annonce
Anhængeren var indrettet med to etager og et delvist ventileret tag.
Delstaten Veracruz, hvor lastvognen med de 343 migranter blev fundet, ligger ved Mexicos østkyst ud til Den Mexicanske Golf.
Lastvognen er indrettet med en ekstra etage. Skrald på gulvet vidner om, at der har været mange mennesker i vognen. Foto: Mexico''s National Migration Inst/Reuters
Lastbilchaufføren, der havde transporteret migranterne op gennem Mexico, var væk, da myndighederne blev opmærksomme på lastvognen.
Det er langtfra første gang, at myndighederne i Mexico finder efterladte migranter.
Tidligere på året blev 57 mindreårige fra Guatemala fundet nær en grænseovergang ved grænsen mellem Mexico og USA. Børnene var ikke ledsaget af deres forældre eller andre voksne familiemedlemmer.
Og i et andet nyligt tilfælde blev 20 uledsagede mindreårige fundet efterladt i den mexicanske delstat Chiapas.
Migranterne, der rejser gennem Mexico, kommer typisk fra fattige kår i forskellige lande i Sydamerika og forsøger via menneskesmuglere at nå til USA.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker