35-årig død i eksplosion i svensk by - ville skræmme en anden
Politiet har været talstærkt til stede i Värnamo i forbindelse med en eksplosion. Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Eksplosion kunne høres i store dele af svensk by natten til torsdag. En 35-årig mand er død.
En 35-årig mand, som natten til torsdag er død i en eksplosion i den svenske by Värnamo, menes at have forsøgt at skræmme en anden.
Men noget gik galt, og han endte med selv at blive alvorligt kvæstet. Han døde senere af sine kvæstelser.
Det erfarer den svenske avis Aftonbladet torsdag formiddag.
Eksplosionen fandt sted kort efter klokken 03.00 torsdag i den svenske by Värnamo. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Sprængningen kunne høres i store dele af byen, hvor der bor knap 20.000.
Den første henvendelse til politiet kom klokken 03.08. Nogle minutter senere var politiet fremme og fandt den alvorligt sårede mand i en garage til en lejlighedsbygning.
Han blev efterfølgende bragt til et hospital i Värnamo, men døde senere.
Politiet bekræfter, at manden ikke selv var mål for sprængningen.
- Den afdøde mand har stærke forbindelser til et lokalt kriminelt netværk, siger Johan Borg, operativ koordinator hos det lokale politi, ifølge TT.
- En hypotese, som vi arbejder med, er, at han håndterede en form for sprængladning, som gik af, og at den var rettet mod en lokal beboer.
Borg oplyser, at flere personer er blevet indkaldt til forhør. Personerne er dog ikke umiddelbart mistænkte i forbindelse med sagen.
Der er også blevet foretaget ransagninger.
Episoden efterforskes hos politiet som drabsforsøg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned