35 betjente savnes efter Boko Haram angreb
35 politifok, der deltog i et uddannelsesforløb i det nordøstlige Nigeria, savnes fortsat efter et angreb fra den militante gruppe Boko Haram tidligere på ugen, fortæller en talsmand fra politiet.
Politiskolen, der ligger ved byen Gwoza i delstaten Borno, blev angrebet onsdag.
- Der søges efter de 35 politifok, der fortsat savnes efter det seneste angreb, med meget lovende udsigter for at finde dem, siger det nigerianske politis talsmand, Emmanuel Ojukwu i en meddelelse.
Han har derudover fortalt AFP, at det er for tidligt at spekulere i, hvorvidt de mange politifolk er blevet bortført af den militante gruppe.
Nogle af betjentene kan være blevet dræbt og deres lig ikke fundet endnu, mens andre kan være løbet i sikkerhed under angrebet uden at give en tilbagemelding, fortæller talsmanden.
Boko Haram indtog Gwoza tidligere på måneden, men landets militær har udtalt, at de har planer om at generobre byen.
Den militante gruppe beskyldes for at have over 10.000 liv på samvittigheden siden 2009, og den har gentagne gange angrebet landets politi og militær.
Boko Haram, der direkte oversat betyder "vestlig uddannelse er en synd", foretog de første angreb i Nigeria i 2009 og rettede dem primært mod kristne. Siden midten af 2013 har Boko Haram fokuseret på at ramme nigerianske sikkerhedsstyrker og civile.
I sidste uge lykkedes det for 63 mænd og 22 kvinder at slippe væk fra gruppen efter en aktion i Tchad i det centrale Afrika.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker