Seks bomber har dræbt mindst 35 mennesker i Bagdad og såret omkring 140 oplyser embedsmænd i Iraks indenrigsministerium.
Det er anden gang inden for tre dage, at Bagdad rystes af blodige bombeanslag og frygten for eskalerende vold tager til, da det nylige parlamentsvalg har ført til en fastlåst politisk situation.
Eksplosionerne har ødelagt flere boligblokke i overvejende shiamuslimske kvarterer. Sikkerhedstalsmand generalmajor Qassim Atta siger, at fire af bomberne eksploderede inde i bygninger.
- Der var seks bombeangreb i flere områder i Bagdad, og syv bygninger er styrtet sammen, siger en embedsmand fra Indenrigsministeriet.
En embedsmand, der ønsker at være anonym, siger, at dødstaller er på mindst 35, mens omkring 140 er såret. Adskillige andre ofre menes at ligge begravet under sammenstyrtede bygningsdele.
Ambulancesirener kunne høres overalt i byen, mens redningsfolk var på vej til eksplosionsstederne, og en kæmpemæssig røgsky steg op fra en næsten ødelagt bygning i Allawi-kvarteret i det centrale Bagdad.
Bygningen indeholdt adskillige lejligheder og butikker i gadeplan.
Snesevis af forbipasserende samledes på eksplosionsstedet, i nærheden af en skole, for at sortere murresterne i forsøg på at bjærge overlevende, mens helikoptere hang i luften over dem.
Ud over eksplosionen i Allawi, der raserede to bygninger, ramte to bomber Shurta Rabiyah i den vestlige del af Bagdad, mens mindst en eksploderede i Chikouk, som er hjem for internt fordrevne personer nord for hovedstaden.
Angrebene finder sted to dage efter, at koordinerede angreb mod udenlandske ambassader dræbte mindst 41 mennesker og sårede flere end 200 andre.
Bevæbnede mænd angreb en landsby syd for Bagdad og dræbte 24 mennesker fredag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned