Flere end 35 millioner mennesker vil i 2010 lide af alzheimers og andre demenssygdomme, og kun få af dem vil få nogen form for behandling, viser en ny rapport.
Problemet vokser især i lav- og mellemindkomst lande, hvor der er få muligheder for at diagnosticere eller behandle demens, oplyser Alzheimers Disease International, en paraplyorganisation for alzheimersforeninger verden over.
- Denne rapport og alle tidligere undersøgelser viser, at antallet af personer, der lider af demens, ventes at vokse med alarmerende hast, hedder det i rapporten.
- 35,6 millioner mennesker vil lide af demens i 2010. Tallet ventes at blive næsten fordoblet hvert 20. år. I 2030 ventes 65,7 millioner at lide af demens, og i 2050 ventes tallet at være 115,4 millioner.
Der er ingen kur mod demens, men medicin kan lette eller udsætte symptomerne i en periode.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned