36 døde efter angreb fra Boko Haram i Nigeria
Blandt de døde er 23 civile, mens resten er militante fra oprørsgruppen Boko Haram, der hærger i Nigeria.
Den militante oprørsgruppe Boko Haram fortsætter med at skabe frygt i Nigeria.
Fredag angreb gruppen byen Mainok og dræbte mindst 36, og lørdag fortsatte angrebene, lyder det fra to sikkerhedskilder.
Blandt de døde er 23 civile, mens resten er militante fra oprørsgruppen Boko Haram, lyder det.
Boko Haram har i fem år drevet en blodig kampagne med tusinder af dræbte for at etablere en islamisk stat. Militsen vakte international opsigt, da den tidligere i år indtog en pigeskole i Borno og bortførte langt over 200 skolepiger.
Gruppens leder, Abubakar Shekau, har sagt, at områder, der kommer under Boko Harams kontrol, vil blive underlagt streng islamisk lov.
Boko Haram kæmper for en islamistisk stat i det nordlige Nigeria, og oprørsgruppen er uden sammenligning den største sikkerhedstrussel mod Afrikas største økonomi og største olieproducent.
Den nigerianske hovedstad, Abuja, har tidligere været ramt af flere store bombeangreb.
I maj dræbte en bilbombe mindst 15 mennesker, mens over 75 blev dræbt i april, da en busstation var under angreb.
En militær operation i det nordøstlige Nigeria forsøgte at sætte en stopper for de militantes fremfærd.
Det udløste i stedet gengældelsesangreb, der er rettet mod civile, efter at flere har dannet vagtværn i et forsøg på at hjælpe regeringen med at stoppe de militante.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker