Ifølge officielle sikkerhedskilder i Pakistan er tre pakistanske soldater og 33 talibanere dræbt i det urolige Orakzai-distrikt i den nordvestlige del af landet.
Talibanoprørere foretog et bagholdsangreb på en konvoj af militærkøretøjer, hvorefter en blodig ildkamp brød ud.
- Omkring 50 talibankrigere angreb en konvoj for at sætte en stopper for soldaternes bevægelse i området, siger en anonym kilde fra det pakistanske sikkerhedsvæsen.
- Vi har fundet 17 lig på stedet, hvor sammenstødet fandt sted.
Det pakistanske militær har siden slutningen af marts ført en offensiv strategi mod talibanoprørerne i det nordvestlige Pakistan. I sidste måned indstillede man imidlertid større kampoperationer i området.
USA's regering mener, at det nordvestlige Pakistan, der med sine mange klaner er uden for direkte regeringskontrol, udgør en slags hovedkvarter for al-Qaeda.
Her skulle oprørerne ifølge amerikanerne planlægge angreb på de internationale styrker i nabolandet Afghanistan.
Det har ikke været muligt at få bekræftet tabstallene fra uafhængige kilder, da hjælpearbejdere og journalister ikke har adgang til området.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde