36 er døde efter kampe mellem Kirgisistan og Tadsjikistan

De seneste dages hårde kampe ved grænsen mellem Kirgisistan og nabolandet Tadsjikistan har kostet mindst 36 mennesker livet.

Det meddeler det kirgisiske sundhedsministerium søndag.

Natten til søndag lød det officielle tabstal i kampene mellem de to tidligere sovjetstater på 24. Men det er nu opjusteret.

Ud over de 36 dræbte er 134 blevet såret i kampene.

Indenrigsministeriet i Tadsjikistan meddeler, at der også er civile blandt de dræbte. Men ministeriet har ikke oplyst, hvor mange det drejer sig om, skriver nyhedsbureauet AFP.

Natten er forløbet fredeligt, meddeler grænsemyndigheder i Kirgisistan.

Begge lande har beskyldt hinanden for at genstarte de dødelige kampe, som ellers skulle have været dæmpet med en våbenhvile, der blev indgået fredag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en udtalelse lyder det fra Kirgisistans grænsemyndigheder, at landets styrker fortsat har afvæbnet angreb fra nabolandet.

- Beskydninger af positioner på den kirgisiske side fortsætter fra den tadsjikiske side, lyder det i udtalelsen.

Batken-regionen ligger i den sydvestlige del af landet ved grænsen til Tadsjikistan.

Et tadsjikisk medie, der citerer landets grænsemyndigheder, skriver, at kirgisiske styrker har styrket deres positioner samt åbnet ild mod tre forskellige grænselandsbyer.

136.000 er evakueret fra deres hjem, oplyser samme nyhedsbureau på baggrund af oplysninger fra det kirgisiske ministerium for nødsituationer.

Der er ingen oplysninger om, hvor mange af de personer der er fra militæret.

Tidligere fredag indgik de to lande en våbenhvile. Det skete på en regional konference i Usbekistan.

Sammenstød i grænselandet er ikke ualmindeligt, og normalt deeskalerer konflikterne hurtigt. De to lande deler en 970 kilometer lang grænsestrækning. Men flere steder er der strid om, præcis hvor grænsen går.

I 2021 kostede kampe mellem de to lande af hidtil uset karakter 50 mennesker livet.

Denne konflikt skyldtes uenigheder om installation af overvågningskameraer og rettigheder til vand, skriver nyhedsbureauet AP.

/ritzau/