36 personer er savnet efter bådforlis i DRCongo
Et fartøj er natten til søndag forulykket på Congofloden med kurs mod hovedstaden. 76 personer blev reddet.
Redningsmyndighederne i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) leder søndag efter 36 mennesker, der er savnet efter et bådforlis.
Båden sank natten til søndag på Congofloden med kurs mod landets hovedstad, Kinshasa. Ulykken fandt sted 100 kilometer fra byens centrum.
Det oplyser politiet i landet søndag eftermiddag dansk tid.
- Årsagen til ulykken er endnu ikke kendt, siger Pierrot-Rombaut Mwanamputu, der er talsmand for politiet.
Søer og floder bliver ofte benyttet til transport i DRCongo, hvor vejnettet ikke er særlig godt udbygget. Det er desværre ikke sjældent, at der sker ulykker på grund af overbelastning og usikre fartøjer.
Båden, der sank, bliver kaldt en "hvalfanger" og bliver ofte brugt i området. Den er mellem 15 og 30 meter lang og seks meter bred.
I størstedelen af ulykkerne oplever myndighederne, at passagererne ikke bærer redningsveste. Derudover er der mange, der ikke kan svømme.
76 personer blev reddet søndag.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde