370 er ramt vandskader efter skybrud

370 danskere har indtil videre henvendt sig til Falck, efter de er blevet ramt af de kraftige vandmasser, der lørdag væltede ned over Sjælland.

- Vi har haft en meget travl aften. Vi har været nødt til at kontakte underleverandører for at klare opgaverne, siger kommunikationsdirektør i Falck, Louis Honoré, som indrømmer, at regnmængden kom bag på Falck.

- I og med, at det ikke var varslet, har vi ikke haft indkaldt ekstra mandskab, siger han.

Det er især forstæderne nord for København, det er gået værst ud over, forklarer Louis Honoré. Blandt andet Hørsholm, Lyngby, Rungsted og Kokkedal har været flittige til at kontakte Falck.

/ritzau/

Falck har fået 370 henvendelser om vandskader efter lørdagens kraftige skybrud over Sjælland.

Offentliggjort Sidst opdateret