3700 mistænkte virusdøde sender New Yorks dødstal over 10.000
Sundhedsmedarbejdere fragter ligene af to coronapatienter ud af Wyckoff Heights Medical Center i Brooklyn i New York City. Foto: Andrew Kelly/Reuters
Andrew Kelly/Reuters
3700 flere mennesker antages at være døde af Covid-19 i New York City, hvormed i alt 10.367 er døde i byen.
New York City opjusterer antallet af coronarelaterede dødsfald med yderligere 3700 til i alt 10.367.
Det oplyser byens sundhedsmyndigheder tirsdag eftermiddag lokal tid.
Det reviderede dødstal kommer, efter at myndighederne har besluttet at inkludere de personer, der antages at være døde som følge af Covid-19, selv om de aldrig har fået påvist smitte med coronavirus.
- Bag hvert enkelt dødsfald er en ven, et familiemedlem, en elsket. Vi har fokus på at sikre, at enhver newyorker, der døde på grund af Covid-19, bliver talt med, siger sundhedskommissær Oxiris Bardot.
De 10.367 omfatter alle coronarelaterede dødsfald i New York City siden 11. marts.
- Mens disse tal afspejler den tragiske indflydelse, som virusset har haft på vores by, vil de også hjælpe os med at fastslå omfanget af epidemien og vejlede os i vores beslutninger, siger Oxiris Bardot.
Tallene fra New York City er offentliggjort, kort efter at USA rundede 25.000 coronarelaterede dødsfald.
Tirsdag aften dansk tid viste en opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University således, at i alt 25.239 mennesker i USA er døde med coronasmitte.
Tallet er fordoblet i løbet af en uge.
Opgørelsen viser også, at USA er tæt på at runde 600.000 bekræftede smittetilfælde. Det er over tre gange så mange bekræftede smittetilfælde som i noget andet land i verden.
Spanien har næstflest bekræftede smittetilfælde i verden - nemlig lidt over 172.000 - og lidt over 18.000 døde.
USA har imidlertid testet næsten tre millioner mennesker, viser opgørelsen fra Johns Hopkins University.
Mandag blev der bekræftet lige omkring 1500 nye dødsfald som følge af coronavirus i USA.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub