Antallet af trafikdræbte i de 27 EU-lande ligger et godt stykke over EU's målsætning, viser ny rapport. Sidste år mistede 39.000 mennesker livet på vejene i EU.
Trafikulykker på gader og veje i EU-landene kostede sidste år omkring 39.000 menneskeliv. Det er et godt stykke over EU's målsætning for at nedbringe antallet af trafikdræbte, lyder det i en rapport, der præsenteres i dag.
De 27 EU-lande sigter efter at nedbringe antallet af dræbte på vejene til 27.000 i 2010. Og nok er det gået den rigtige vej siden 2001, hvor der i snit har været 15.400 færre trafikdræbte årligt, men der er stadig lang vej endnu, lyder det i rapporten fra European Transport Safety Council (ETSC).
Siden 2001 er tallet faldet med 4,4 procent i gennemsnit, men hvis EU-landene skal nå målsætningen, er det nødvendigt at reducere antallet af trafikdræbte med 7,4 procent årligt. Hvis det fortsætter i samme hastighed som nu, vil målet ikke være nået før 2017, konstaterer rapporten.
Faldet i antallet af dødelige ulykker i 2008 skyldes dels, at finanskrisen og de høje benzinpriser fik folk til at køre mindre i bil, skriver ETSC i rapporten, der også udnævner vejene i Malta, Sverige, Holland og Storbritannien som de sikreste.
De nye tal drøftes på ETSC's sikkerhedskonference i Bruxelles i dag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker