Bevæbnede mænd har taget 40 gidsler i en kirke i Iraks hovedstad, Bagdad.
Irakiske sikkerhedsstyrker forbereder sig på en aktion, der skal befri gidslerne, siger en embedsmand fra det irakiske indenrigsministerium.
Mændene søgte tilflugt i kirken efter at have skudt og dræbt to vagter ved Bagdads børs, siger en biskop og irakiske sikkerhedsfolk.
En talsmand for politiet siger, at i alt "ni bevæbnede mænd stormede ind i kirken, men at en af dem udløste et selvmordsbælte og døde".
Det tyske nyhedsbureau, dpa, skriver, at de bevæbnede mænd er medlemmer af organisationen Den Islamiske Stat Irak, der har bånd til terrornetværket al-Qaeda.
Gidseltagerne truer med at dræbe gidslerne, hvis de irakiske sikkerhedsstyrker, der har omringet kirken, forsøger at trænge ind i bygningen.
Gidseltagerne kræver, at al-Qaeda-medlemmer i Irak og Egypten bliver løsladt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde