Tusindvis af mexicanere gik på gaden onsdag for at vise deres vrede over den ekstreme narkorelaterede vold, der hærger landet.
Demonstranternes fremmøde fik dog ikke lov til at overskygge volden, da mindst 40 lig blev fundet på en gård ved San Fernando i staten Tamaulipas tæt på den amerikanske grænse.
- Vi efterforsker resterne i en massegrav i La Joya i San Fernado. Der kan være mellem 40 og 60 lig, siger statsanklagerens kontor i Tamaulipas.
Demonstrationerne i Mexico blev organiseret på opfordring af klummeskriveren og poeten Javier Sicilias, der oplevede at få sin søn og fire af dennes nære venner dræbt i slutningen af marts. På gerningsstedet lå et trusselsbrev fra narkokartellerne.
Sicilia mødtes onsdag med Mexicos præsident, Felipe Calderon, for at blive opdateret på efterforskningen af sønnens drab.
- Vi er dødtrætte af jer politikere, fordi jeres kamp om magten har revet landets dna i stykker, skrev Sicilia i et åbent brev mandag.
Skribenten, der arbejder for aviserne La Jornada og Proceso, opfordrer i et interview regeringen, der har ført krig mod Mexicos narkokarteller siden slutningen af 2006, til at indgå en fredsaftale med banderne.
- Vi er så trætte af denne krig. Det er ikke vores krig, siger Sicilia i byen Cuernavaca, hvor han marcherede bag et banner med skriften "Nu er det nok".
Arrangørerne bag demonstrationerne siger, at mere end 10.000 marcherede mod volden over hele Mexico.
Narkokrigen i Mexico har kostet mere end 37.000 siden slutningen af 2006.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde