40 tyrkiske Nato-soldater søger nu asyl i Tyskland
Forholdet mellem Tyskland og Tyrkiet er blevet forværret over de seneste år. Her ses forbundskansler Angela Merkel og Tyrkiets præsident Erdogan ved en tidligere lejlighed. Arkiv. Foto: AP/Kayhan Ozer
AP/Kayhan Ozer
Tyrkiets præsident Erdogan beskylder officererne for at spille i rolle i det mislykkede kupforsøg i juli.
En række højtstående tyrkiske militærfolk, som af deres hjemland beskyldes for at have været indblandet i kupforsøget mod præsident Erdogan i juli, har nu søgt asyl i Tyskland.
Det rapporterer det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel og tv-stationen ARD lørdag.
Det drejer sig om cirka 40 soldater, som har haft base i Natos hovedkvarter i Bruxelles.
De blev suspenderet i kølvandet af kupforsøget i Tyrkiet. Erdogan og hans regering har siden kupforsøget i juli gennemført omfattende udrensninger.
På den baggrund har flere tyrkiske officerer, som er udstationeret i Nato-lande søgt asyl der, hvor de opholder sig.
Hverken Nato eller den tyske regering har foreløbig kommenteret historien.
Den ser dagens lys, kort inden at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, i næste uge rejser til Tyrkiet for at mødes med netop præsident Erdogan.
Båndene mellem Tyskland og Tyrkiet, der begge er medlemmer af Nato, er sat under pres.
Tyskland har blandt andet udtrykt bekymring over den politiske udvikling i Tyrkiet, hvor Erdogan beskyldes for at slå hårdt ned på sine politiske modstandere.
Ifølge Der Spiegel vil de tyske udlændingemyndigheder behandle asylansøgningerne som alle andre ansøgninger.
Fredag gik den græske højesteret imod en udlevering af otte tyrkiske soldater til Tyrkiet.
De otte flygtede til Grækenland efter det fejlslagne kupforsøg i juli sidste år.
De er i deres hjemland mistænkt for at være involveret i et kupforsøg i juli sidste år. Officererne flygtede til Grækenland fire dage efter det fejlslagne kup. De benægter, at de var involveret i kupforsøget.
Tre forskellige dommerpaneler ved lavere retsinstanser i Grækenland har tidligere klart afvist Tyrkiets begæring om udlevering.
Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, har dog krævet en ny retssag.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde