42 bådflygtninge drukner ved Yemens kyst
42 illegale flygtninge fra Afrika er druknet, da deres båd sent søndag kæntrede ud for Yemens sydlige kyst.
Yemens flåde har reddet mindst 30 andre personer, der var om bord på båden i Det Arabiske Hav, lyder det fra Yemens forsvarsministerium. De er nu sendt til en flygtningelejr i byen Mayfaa, lyder det.
Tusindvis af afrikanske flygtninge, især etiopiere og somaliere, forsøger hvert år at slippe ind i Yemen via både for at komme væk fra fattigdommen og uroen i hjemlandene. Herfra rejser de mod blandt andet Saudi-Arabien i håbet om at finde job.
Flygtninge fra Afrika forsøger også jævnligt at komme ind i Europa via Middelhavet. Særligt den italienske ø Lampedusa er mål for mange flygtninge.
Middelhavsøen, der ligger øst for Tunesien, er første stop for adskillige bådflygtninge, der søger mod Europa, og øen kæmper med det stigende antal af illegale flygtninge.
Omkring 550 personer mistede livet i to katastrofer i oktober, da overfyldte både med flygtninge på vej til Europa kæntrede i farvandet mellem Libyen og Lampedusa.
Italien har ad flere omgange krævet mere hjælp, støtte og solidaritet fra det øvrige EU for at håndtere de mange flygtninge, der kommer til landets kyster.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker