Algeriets hovedstad, Algier, var lørdag præget af omfattende demonstrationer mod landets ledelse. Mindst 42 personer blev kvæstet, da prodemokratiske demonstranter og politi stødte sammen.
- 42 er såret, to alvorligt. Alle er til behandling på hospitaler, siger Said Sadi, der er leder for bevægelsen Rally for Culture and Democracy (RCD).
Blandt de sårede er RCD's talsmand, Mohsen Belabbes.
En talsmand for politiet siger, at syv betjente er skadet, heraf to alvorligt.
Blandt de hårdest kvæstede er desuden en fotograf for en lokal avis. Han blev ramt i hovedet af en stol, der blev kastet ud af et vindue i RCD's hovedkontor.
Den prodemokratiske bevægelse har arrangeret flere demonstrationer mod landets autoritære regeringen i de seneste uger.
Said Sadi siger, at mange af RCD's medlemmer blev anholdt under lørdagens uro uden dog at sætte tal på. Politiet siger, at fire demonstranter blev anholdt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker