43-årig migrant dør efter kollaps ved USA's grænse
Migranter fra Hondruas og El Salvador står i kø til et modtagecenter ved USA's grænse. Foto: Pedro Pardo/Ritzau Scanpix
Pedro Pardo/Ritzau Scanpix
En mand fra El Salvador er den tredje voksne, der dør efter at have krydset USA's grænse siden december.
En 43-årig mand fra El Salvador er død, efter at han kollapsede i et modtagecenter for migranter i Texas.
Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AP.
Manden krydsede grænsen fra Mexico til USA for en uge siden med sin datter. Siden da har begge opholdt sig i et modtagecenter i McAllen, Texas.
Han blev indlagt på et nærliggende hospital efter kollapset, men døde senere. Datteren er siden hen blevet overflyttet til et modtagecenter for uledsagede migrantbørn. Hendes alder er ikke oplyst.
I en udtalelse fra den amerikanske myndighed for grænsekontrol oplyses det, at manden havde helbredsproblemer, men at dødsårsagen endnu er ukendt.
Siden december er yderligere mindst to voksne og fem børn døde efter at have krydset grænsen til USA. De har alle mistet livet, mens de var i de amerikanske myndigheders varetægt.
Centrene har kapacitet til at huse cirka 4000 mennesker, men huser i øjeblikket er mere end 15.000.
Afsløringer har ifølge nyhedsbureauet AP vist, at børn på de mange centre ved grænsen ikke får næringsrig mad, mangler ordentligt tilsyn fra sundhedspersonale eller almindelige fornødenheder som for eksempel sæbe.
Samtidig har flere medier beskrevet, hvordan børn helt ned til toårsalderen ikke er under opsyn fra voksne.
De dårlige sager fik tidligere på ugen chefen for det amerikanske grænse- og toldagentur, John Sanders, til at trække sig.
Torsdag aften dansk tid blev Kongressen enige om at sende en humanitær hjælpepakke til grænseområdet. Hjælpepakken har en værdi af 4,6 milliarder dollar, hvilket svarer til 30 milliarder kroner.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker