43 omkommet ved færgeulykke i Bangladesh

Mindst 43 mennesker er omkommet på Dairafloden i det nordøstlige Bangladesh, efter at et passagerfartøj kolliderede med en færge og kæntrede, siger myndighederne.

Det er anden gang i denne uge, at det fattige land rammes af et dødeligt forlis.

- Vi har bjærget mindst 43 lig. Hundredvis af mennesker er samlet på begge flodens bredder, og redningsarbejdet fortsætter, siger distriktspolitichef Anwar Hossain.

Shah Kamal, der er øverste regeringsembedsmand i Kishorganj-distriktet, bekræfter også, at der er mange omkomne, hvoraf en del er børn.

Politiet er usikker på, hvor mange mennesker der var om bod på det lille fartøj, men Shah Kamal skønner, at der har været flere end 100.

/ritzau/AFP

For anden gang i denne uge forliser en passagerfartøj i Bangladesh. Denne gang er der mindst 43 omkomne.

Offentliggjort Sidst opdateret