45-årig russisk guvernør i kritisk tilstand efter knivstikkeri
Andrej Tjibis, der er medlem af regeringspartiet, er efterfølgende blevet opereret. Hans tilstand er kritisk.
I Murmansk-regionen i det nordvestlige Rusland er guvernøren Andrej Tjibis ifølge russiske myndigheder blevet stukket med kniv.
45-årige Tjibis er efterfølgende blevet opereret, og hans tilstand er kritisk, har læger oplyst.
Den formodede gerningsmand blev såret under anholdelsen, der blev foretaget af sikkerhedsstyrker. Derfor fik den formodede gerningsperson også behandling.
Motivet for overfaldet efterforskes endnu. Andrej Tjibis er medlem af det russiske regeringsparti, Jedinaja Rossija eller Forenet Rusland på dansk.
Mumansk-regionen grænser op til Norge og Finland.
Tjibis er havde kort for overfaldet mødtes med lokale i byen Apatity. Øjenvidner bliver afhørt i forsøget på at klarlægge forløbet.
Lokale medier har meldinger om, at den formodede gerningsmand er en 42-årig mand, der er ansat ved jernbanerne. En indre stemme havde angiveligt fortalt ham, at han skulle overfalde guvernøren, der blev stukket i maven.
En talskvinde for guvernøren har udtalt på russisk stats-tv, at guvernøren selv bevægede sig til sin bil efter overfaldet. Herefter blev han kørt til hospitalet, lige som han også selv havde mulighed for at informere sin hustru om hændelsen.
Den formodede gerningsmand er under afhøring.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde