74 mennesker er omkommet og omkring 1000 såret, mange alvorligt, oplyser myndighederne.
- Lignende hændelser kan forekomme overalt, men vi lader ikke dem, der stod bag, undslippe, siger lederen af militærrådet, feltmarskal Mohamed Hussein Tantawi, til egyptisk tv.
Egyptisk politi havde sent onsdag aften anholdt 47 personer i forbindelse med urolighederne på et stadion i Port Said.
Hæren har indsat ekstra soldater i Port Said for at forhindre, at urolighederne fortsætter uden for fodboldarenaen i løbet af natten mellem tilhængerne fra hjemmeholdet al-Masri og al-Ahly fra Kairo.
Tantawi garanterer, at der vil blive udbetalt erstatninger til ofrene, og han forsikrer, at voldshandlingerne ikke vil udarte sig.
- Såfremt nogen forsøger at skabe uro, så vil det ikke lykkes for dem. Alle vil få som fortjent, siger han.
En politiker fra Port Said beskylder myndighederne for at have tilladt urolighederne at finde sted og anklager dem for at have forbindelse til den tidligere præsident Hosni Mubarak, der blev væltet for et år siden.
- Sikkerhedsstyrkerne gjorde dette eller tillod det at ske. Mubaraks mænd styrer fortsat. Lederen af regimet er faldet, men alle hans mænd sidder stadig på deres poster, siger parlamentsmedlemmet Albadry Farghali, der er valgt i Port Said.
Farghali repræsenterer Det Muslimske Broderskab, der vandt valget i januar.
- Hvor er sikkerheden? Hvor er regeringen?, spurgte han i et telefoninterview med en tv-station, skriver Reuters.
En anden parlamentariker, Ziad el-Elaimy fra Det Socialdemokratiske Parti, siger ifølge avisen al-Masry al-Youm, at den blodige fodboldvold "ikke kan være et tilfælde".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde