47 dræbt i kampe mellem IS-krigere og afghanske styrker
Flere civile har mistet livet i det østlige Afghanistan i sammenstød mellem IS-krigere og afghanske styrker.
Mindst 47 mennesker, herunder flere civile, er blevet dræbt i sammenstød mellem krigere fra Islamisk Stat (IS) og afghanske sikkerhedsstyrker i den østlige provins Nangarhar i Afghanistan.
Det oplyser guvernøren i Nangarhar lørdag ifølge nyhedsbureauet dpa.
- Fire børn og tre kvinder er blandt de døde, skriver guvernøren i en meddelelse.
Også to afghanske soldater og 32 krigere fra Islamisk Stat blev dræbt i kampene, der fandt sted fredag, lyder det.
Ifølge Nato er Islamisk Stat særdeles aktiv i det østlige Afghanistan, hvor amerikanske styrker har angrebet med droner det seneste år.
Omkring 30 civile, herunder kvinder og børn, blev bortført af militante fra Islamisk Stat efter kampene. Et ukendt antal blev senere befriet af afghanske styrker, oplyser guvernøren.
- Der er ingen kampe i området i øjeblikket, lyder det lørdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned