47 procent i Sverige vil ud af Afghanistan

Næster hver anden svensker synes, at Sverige bør trække sine soldater hjem fra Afghanistan.

47 procent svarer "ja" i en undersøgelse, hvor avisen Aftonbladet har bedt Sifo-instituttet om at spørge 1000 personer over 15 år om deres syn på en svensk tilbagetrækning. 36 procent svarer "nej".

Undersøgelsen viser, at flere kvinder end mænd ønsker en troppetilbagetrækning, og flere unge end ældre går ind for en tilbagetrækning.

I juli svarede 42 procent, at de ønskede at se de svenske soldater trukket hjem.

Fem soldater er blevet dræbt i den svenske Afghanistanstyrke, der i dag tæller omkring 500 mand.

/ritzau/TT

Et stigende antal svenskere er imod deres lands deltagelse i Afghanistan-krigen, viser ny måling.

Offentliggjort Sidst opdateret