48 illegale indvandrere fundet i libysk ørken
48 immigranter fra Egypten blev fredag fundet i en ørken i det østlige Libyen.
De illegale indvandrere har været forsvundet siden begyndelsen af ugen, men blev spottet af libyske fly.
Adskillige egyptere blev mandag efterladt af menneskesmuglere på en øde vej mellem byerne Tobruk og Ajdabiya i Libyen. Det lykkedes en gruppe af immigranterne at nå hen til en by og alarmere myndighederne, som iværksatte en eftersøgning.
- Det libyske luftvåben fik fredag morgen øje på 48 af de egyptere, som var faret vild i den libyske ørken, siger en talsmand for sikkerhedsstyrkerne i Libyen.
- Køretøjer er blevet sendt af sted for at redde dem, tilføjer han.
Egyptens udenrigsministerium sagde tirsdag, at to af de illegale immigranter var døde og snesevis forsvundet, efter at de havde krydset Libyens lange og porøse grænseovergang.
Ifølge lokale medier talte gruppen af indvandrere i alt 60 personer - heriblandt sudanske statsborgere.
Tidligere på ugen blev ligene af 87 flygtninge fundet i Nigers nordlige ørken. De mange døde mennesker blev fundet få kilometer fra Algeriet, som angiveligt var deres destination. 48 børn, 32 kvinder og syv mænd var døde af tørst.
De omkom tidligt i oktober efter et mislykket forsøg på at nå frem til det nordafrikanske land. De indledte åbenbart deres rejse sidst i september.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker